Gå til indhold
Snedkerarbejde på Sjælland
5-STJERNET TØMRER

Snedkerarbejde på Sjælland

Skal der bygges noget i træ, der passer præcis? Som en del af vores tømrerarbejde laver vi også snedkeropgaver: indbyggede reoler, inventar efter mål, paneler og lister.

+7 års erfaring Ung og innovativt tømrerfirma 5/5 stjerner

Kæmpe anbefaling

Kæmpe anbefaling herfra til Holbæk og Sørensen! Deres professionalisme og venlighed er helt i top. Det, der virkelig løftede oplevelsen, var deres evne til at styre hele projektet. De hjalp os ikke kun med deres eget fag, men brugte deres netværk til at finde de helt rigtige folk til de andre opgaver og guidede os sikkert igennem budget og priser.

Sebastian Bak, Vesterbro

Rigtig godt håndværk

Rigtig godt håndværk udført af de 2 gode drenge Mattis og Oskar. De lavede mit køkken og det blev super lækkert, de er skide gode til at kommunikere, tage telefonen og holde deres aftaler. Fornøjelse og stor anbefaling herfra, ville ønske alle håndværkere var sådan.

Lars Andersen, Frederiksberg

5/5 stjerner!

Jeg fik for nyligt lagt nyt gulv af Mattis og Oskar. Skide gode drenge, må man bare sige. Der var super god kommunikation hele forløbet igennem og resultatet var i top. 5/5 stjerner!

Peter Jespersen, Vesterbro

Venlige og imødekommende

Jeg fik Holbæk & Sørensen til at fikse mit loft, og jeg kunne ikke være mere tilfreds! Fra start til slut var de utrolig professionelle, venlige og imødekommende. De holdt mig opdateret hele vejen, og der var ingen problemer undervejs, alt gik bare glat og trygt. Det færdige resultat blev helt perfekt!

Mathilde Trebbien, Valby

Nem og hurtigt

Dejlig nem og hurtigt arbejde. Skulle have lavet et skur til min have, og de fik det lavet på et par dage. Kæmpe anbefaling! Tak for det Oskar og Mattis.

Villads Boesen, Herlev

+7
års erfaring
5/5
stjerner fra kunder
24t
svartid på tilbud
100%
dansk håndværk

Inventar og træarbejde efter mål

Godt træarbejde er svært at få øje på. Det er først når noget IKKE passer, at man ser det: en sprække langs væggen, en hylde der hælder, en liste der er skåret lidt for kort. Derfor bruger vi tid på opmålingen, før vi overhovedet begynder at skære.

Det er typisk noget, der kommer med som en del af en større opgave. Er vi alligevel i gang med et rum, kan vi tage reolen i nichen, skabene under skråvæggen eller panelværket med i samme omgang, i stedet for at du skal have en ekstra håndværker ind bagefter.

Kræver opgaven at der også skal laves noget ved gulv, væg eller loft, tager vi den del med, så du ikke skal koordinere flere håndværkere selv.

Indvendigt snedkerarbejde med glasparti
Holbæk & Sørensen i arbejde

Når opgaven ligger mellem fagene

Mange opgaver ligger i praksis mellem tømrer- og snedkerarbejde. En bænk i vindueskarmen kræver både tilpasning til konstruktionen og en finish, der kan holde til at man sætter sig på den hver dag. En garderobe under skråvæggen skal både bygges fast og se ud som om den altid har været der.

Det er den type opgaver, vi tager. Kommer vi frem til, at noget kræver et andet fag, siger vi det, i stedet for at forsøge os frem på din regning.

Indbygget reol og inventar bygget efter mål

Indbygget reol og inventar bygget efter mål

Der er en grund til, at indbygget inventar næsten altid ser bedre ud end noget, du samler selv. Det er bygget til præcis det rum, det står i. Ingen sprække mellem reol og væg, ingen tabt plads oppe under loftet, og ingen liste der skal skjule at målene ikke helt passede.

Vi måler op på stedet, og vi måler i flere højder. Ældre lejligheder og huse har sjældent vinkelrette hjørner, og en reol bygget efter ét mål kommer til at stå skævt i den anden ende. Det er lige præcis den slags, der adskiller et snedkerarbejde fra en fladpakke.

Vi laver blandt andet indbyggede reoler, skabe i skunk og under skråvægge, bænke med opbevaring, bordplader og løsninger omkring radiatorer og vinduesnicher. Skal det males, aftaler vi hvem der gør det, så du ved hvad der er med i prisen.

Lister, paneler og de detaljer man lægger mærke til

Det er sjældent selve reolen, folk lægger mærke til, når arbejdet er færdigt. Det er overgangene. Fodlister der følger gulvet hele vejen, lysninger omkring vinduer der er lige brede, og samlinger der sidder tæt, også et år efter når træet har sat sig.

Vi laver paneler, brystningspaneler, fodlister, lysninger og loftslister, både som nyt og som tilpasning i ældre boliger hvor der skal matches til noget eksisterende. Skal der skæres i eksisterende panelværk, gør vi det, så det ikke kan ses at der har været nogen.

Vi arbejder over hele Sjælland, og du kan altid ringe og vende opgaven med os først. Er det noget, der giver bedre mening at løse på en anden måde, siger vi det.

Præcis montering af snedkerarbejde

Få et fast tilbud på snedker — vi svarer indenfor 24 timer

Ring og få en fast pris

Ring eller skriv, så aftaler vi et besøg. Så får du et bud på den faktiske opgave i stedet for et prisspænd over telefonen.

Ofte stillede spørgsmål om snedker

Groft sagt arbejder tømreren med husets konstruktion, altså tag, vægge, gulve og terrasser, mens snedkerarbejde dækker det finere træarbejde indendørs som inventar, reoler, lister og paneler. Vi laver begge typer opgaver, så du som regel ikke skal hente to firmaer ind på samme projekt.

Ja. Det er netop pointen med at få den bygget frem for at købe den. Vi måler op på stedet, så reolen følger væggen, også når den er skæv, og du får udnyttet hele hulrummet i stedet for at have luft omkring en standardhylde.

Det afhænger helt af omfang, træsort og finish. Vi kommer ud og ser opgaven, inden vi giver et bud, så du får en pris på det du faktisk skal have, og ikke et gæt over telefonen.

Vi arbejder i både malede plader, finér og massivt træ som eg, ask og fyr. Vi snakker om hvad der passer til rummet, brugen og budgettet, inden vi går i gang.

Ring og tag en snak med Mattis

Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.

45 41 41 41 info@holbaek-soerensen.dk
Skjalm Hvides Gade 10, 4. tv, 1728 København V
Dækker hele Sjælland — fra Holbæk og Vestsjælland til Storkøbenhavn og Nordsjælland
CVR: 45284239
Vi svarer inden 24 timer

Få et fast tilbud inden 24 timer

Mattis — tømrer hos Holbæk & Sørensen

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

45 41 41 41 Besked